Vinsæt indeholder

Vinsæt indeholder – vin, gær, Næring mv.

Et moderne vinsæt indeholder foruden råmateriale (druesaft, for eksempel) følgende poser:

Vingær / Næring
Vingær og næringsstoffer er i dag normalt blandet sammen i samme pose, men der er ældre typer af kits, eller særlige typer (f.eks Willes Super Strong), hvor man af forskellige grunde har gæren i en pose og Næringen i en anden.

Gær og gærnæring tilsættes altid i starten.

Gærstop

Moderne Gærstop indeholder to komponenter (i samme pose): En bisulfite og oftest kaliumsorbat (E202, E223). Den ene komponent afbryder gæring og den anden konserverer vinen. Konservering betyder, at man forhindrer vinen fra oxidation under opbevaring, der ellers kan præge vinen så den bliver brun og ændre smag.

Gærstop tilsættes efter gæringen. Kontroller at gæringen er helt overstået, før du tilfører gærstop. Når du har tilsat gærstop, kan du ikke gå baglæns og genstarte gæringen.

Klaringsmiddel

De fleste klaringsmidler er 2-komponent og er pakket i to poser, som enten tilsættes samtidig eller med et kort mellemrum (max. 1 dag) i mellem.
Ældre typer er baseret på gelatine + kiselolie. Nyere såkaldte super-klaring er baseret på kiselsolie + chitosan og er meget hurtigere og sikrere.

Klaringsmiddel tilføjes altid efter gærstop og efter du har rystet alt kuldioxyden ud (ellers virker klaringsmidlet ikke).

Egespåner (kvalitetsvin sæt)

Egetræsspåner findes i kits af højere kvalitet. Formålet med egespåner er, at få den samme smag som havde vinne været opbevaret i længere tid på egetræsfade.
Virkelig gode vinkits har forskellige typer af egetræsspåner til forskellige vine. For eksempel er en Chardonnay lagret på en type af egetræsfade og en Cabernet Sauvignon på en anden. Det er dog sjældent og vi har kun set et par mærker, der er gået så langt.

Pektoenzym (frysetørret sæt)

Også kendt som pectolase. Bruges typisk kun i forbindelse med tørret frugt og er nødvendigt for at nedbryde den pektin, som forekommer naturligt i frugt. Og som vil besværliggøre klaringen.

Vin kits på druesaft har ingen pektin og pektoenzym er unødvendigt her.

Pektoenzym tilsættes i begyndelsen af ​​gæringen, men kan også tilføjes bagefter, hvis du har problemer med klaringen, f.eks ved vine på egen frugt.

Bentonit (nogle sæt)
Bruges i nogle typer vinkits til at forbedre klaringen. Bentonit påvirker også smagen noget til det bedre. Med den nye såkaldte super klaring er bentonit forsvundet mere og mere, selv om det har en lille positiv effekt på smagen.

Bentonit tilføjes normalt i begyndelsen af ​​gæringen.

Citronsyre (frysetørret sæt)

Anvendes normalt kun i sæt af tørret frugt, fordi det naturlige syreindhold i saften går tabt i frysetørring.
Citronsyre tilsættes normalt i begyndelsen af ​​gæringen.

Dette indlæg blev udgivet i Om brygning med vinsæt. Bogmærk permalinket.